Baggrund og formål for projektet
Den grønne omstilling stiller nye krav til erhvervsuddannelserne på begge sider af Femern Bælt. Både skoler, arbejdsmarkedets parter og virksomheder skal kunne uddanne faglærte, der kan arbejde bæredygtigt, men det er ikke klart, hvordan bæredygtighed bedst integreres i uddannelserne, og hvad Danmark og Tyskland kan lære af hinanden.
Formålet med projektet er at kortlægge de udfordringer og behov, som den grønne omstilling skaber i erhvervsuddannelserne, og at bidrage til et mere bæredygtigt uddannelsessystem i Femern Bælt-regionen.
Indsats
Projektet er et samarbejde mellem CELF og Handwerkskammer Lübeck. Kernen er et sammenlignende studie af, hvordan bæredygtighed indgår i erhvervsuddannelserne i Danmark og Tyskland, og hvordan omstillingen påvirker undervisere, arbejdsmarkedets parter og virksomheder, der tager lærlinge.
Aktiviteter
- Sammenlignende studie af bæredygtighed i erhvervsuddannelserne i Danmark og Tyskland
- Bæredygtighedskonferencer i Lübeck og Nykøbing Falster
- Udvikling og formidling af et koncept for regionalt samarbejde om bæredygtighed i Femern-regionen
In English
SustainableVET is a Danish-German project that maps how sustainability is integrated into vocational education and training on both sides of the Fehmarn Belt. Through a comparative study and conferences in Lübeck and Nykøbing Falster, the project lays the foundation for continued cross-border cooperation on green VET.