EPX er et erhvervs- og professionsrettet gymnasieprogram, der kombinerer praktisk og teoretisk læring for at forberede elever til både erhvervsuddannelser, visse professionsuddannelser og erhvervsakademiuddannelser.
EPX bliver en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, hvor teori og praksis går hånd i hånd. Uddannelsen er for dig, der gerne vil have en gymnasial uddannelse, men samtidig ønsker at arbejde med virkelige problemstillinger, praksis og erhvervsliv.
Hos UCE følger vi udviklingen af EPX tæt og arbejder med, hvordan den nye uddannelse kan blive en stærk og attraktiv mulighed for unge i vores område. Vi ser blandt andet på, hvordan undervisning, faglighed, praksis, fællesskab og samarbejde med lokale virksomheder og arbejdspladser kan spille sammen.
På denne side samler vi løbende information om EPX, efterhånden som rammerne for uddannelsen bliver fastlagt.
EPX – hvad ved vi?
Reformen af ungdomsuddannelserne betyder, at EPX efter planen bliver etableret fra 2030. Uddannelsen bliver en ny gymnasial vej, hvor undervisningen kombinerer boglige fag med praktiske og praksisnære aktiviteter.
EPX skal give unge mulighed for at opnå studiekompetencer samtidig med, at de får erfaring med praksis, erhverv og professioner.
Uddannelsen bliver som udgangspunkt toårig med mulighed for en etårig overbygning.
Vi har mange forskellige undervisningsforløb, hvor du kan vælge imellem 25 erhvervsuddannelse og 2 gymnasier.
Det giver dig indblik i fagene, det virkelighedsnære undervisningsmiljø og hverdagen på de forskellige uddannelser, som gør det nemmere for dig at træffe det rette valg den dag, du beslutter, hvilken ungdomsuddannelse du vil starte på.

Hvad betyder EPX for dig?
Hvis du går i folkeskolen eller overvejer din kommende ungdomsuddannelse, kan EPX blive en ny mulighed.
EPX er tænkt til dig, der gerne vil have en gymnasial uddannelse, men som også ønsker, at undervisningen har en tydelig forbindelse til praksis, erhverv og professioner.
Uddannelsen skal give dig mulighed for at afprøve dine interesser, arbejde praktisk med din faglighed og samtidig holde flere muligheder åbne for din videre uddannelse.
EPX i Sydsjælland og på Lolland-Falster
Den nye uddannelsesstruktur kommer til at ændre ungdomsuddannelseslandskabet i hele Danmark. Derfor kommer EPX også til at få betydning for unge, familier og uddannelsesinstitutioner i vores område.
Hos UCE arbejder vi med at følge udviklingen og de kommende beslutninger om EPX tæt. Vi har fokus på, hvordan fremtidens ungdomsuddannelser kan skabe stærke faglige miljøer, gode ungdomsfællesskaber og attraktive uddannelsesmuligheder tæt på de unge i vores område.
Efterhånden som der kommer mere information om EPX, vil vi opdatere siden med nyt om blandt andet uddannelsens indhold, fag, adgangskrav, struktur og muligheder for videre uddannelse.
EPX er et erhvervs- og professionsrettet gymnasieprogram, der kombinerer praktisk og teoretisk læring for at forberede elever til både erhvervsuddannelser, visse professionsuddannelser og erhvervsakademiuddannelser.
EPX står for Erhvervs- og Professionsrettet Eksamen.
EPX’en optager første gang elever i 2030.
Uddannelsen varer to år med mulighed for at tilføje et tredje år, hvis elever ønsker adgang til flere videregående uddannelser.
EPX er rettet mod elever, der ønsker en mere praksisnær tilgang til deres uddannelse og søger karrieremuligheder inden for erhverv og professioner.
Du skal have bestået folkeskolens afgangseksamen eller optagelsesprøve og -samtale for at blive optaget på en EPX.
Fleksible fag – Dansk, matematik og engelsk på C-niveau + valgfag og linjer.
EPX giver adgang til erhvervsuddannelser og visse professionsbacheloruddannelser samt mulighed for udvidet adgang ved at tage et tredje år.
Du skal have bestået grundskolens afgangseksamen eller optagelsesprøve og -samtale for at blive optaget på en EPX.
EPX lægger større vægt på praktisk læring og erhvervsrettede kompetencer, som er målrettet arbejdsmarkedets behov. Samtidigt er adgangskravet til EPX en smule lavere end STX, HHX og HTX.
Det afhænger af, om eleven tager det tredje år. Med et tredje år får eleverne adgang til en bredere vifte af videregående uddannelser.
Teori og praksis – Kombinerer boglige fag med værkstedsundervisning, projekter og praktik
Information om ansøgning til EPX-programmet vil blive offentliggjort på uddannelsesinstitutionernes hjemmesider, når programmet lanceres officielt.
Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte uce@uce.dk
Følg udviklingen hos UCE
EPX er fortsat under udvikling, og de endelige rammer for uddannelsen fastlægges løbende.
Vi opdaterer siden, når der kommer ny viden og nye beslutninger om EPX.
EPX – en ny vej til uddannelse
Teori, praksis og stærke ungdomsfællesskaber. Læs mere om den kommende EPX-uddannelse og hvad den kan komme til at betyde for unge i Sydsjælland og på Lolland-Falster her på siden.
Senest revideret d. 23. september, 2026