Baggrund og formål for projektet
Den teknologiske udvikling går hurtigt, og flere erhvervsuddannelser ændrer sig markant i takt med den. Et eksempel er personvognsmekanikeruddannelsen, hvor blandt andet elbilteknologien stiller nye krav til både faglærere og elever. STEM-Driiiver – Integration, Inspiration, Innovation – STEM som driver for EUD og EUX blev sat i gang for at styrke de naturvidenskabelige kompetencer hos elever og undervisere på erhvervsskolerne i Region Sjælland.
Projektet var et treårigt samarbejde mellem CELF og Teknologisk Institut samt tre andre erhvervsskoler i regionen. Kernen var at udvikle en model, der kunne overføre ny teknologisk viden fra Teknologisk Institut direkte ud til lærere og elever.
Novo Nordisk Fonden støttede for første gang fire projekter, der skulle styrke STEM-fagene på de danske erhvervsuddannelser. Fonden uddelte i alt 15 mio. kr., og knapt 5 mio. kr. heraf gik til CELF og partnerne i STEM-Driiiver.
Indsats
Projektet kombinerede kompetenceudvikling af undervisere med udvikling af konkrete undervisningsforløb. Undervisere på hovedforløbene og pædagogiske ledere deltog i STEM-kursusmoduler, og samtidig blev der udviklet og afprøvet næsten 50 uddannelsesspecifikke undervisningsforløb inden for fem uddannelser. Professionshøjskolen Absalon stod for evalueringen og var med til at kvalitetssikre projektet.
Aktiviteter
- Kompetenceudvikling af hovedforløbsundervisere og pædagogiske ledere gennem STEM-kursusmoduler
- Udvikling og afprøvning af næsten 50 undervisningsforløb inden for fem uddannelser
- Forløb for blandt andet elektriker, industritekniker, smed, personvognsmekaniker og social- og sundhedsuddannelserne
- Udvikling af STEM-Driiiver-modellen for overførsel af viden fra Teknologisk Institut til skolerne
- Oplæg om didaktisk nytænkning i lyset af elbiler og robotter
- Webinaret Nye veje til STEM på erhvervsuddannelserne
- Evaluering i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon
Resultater
- En model for overførsel af ny teknologisk viden til erhvervsskolernes lærere og elever
- Undervisningsforløb til elektriker, industritekniker, smed og industritekniker, personvognsmekaniker (fem moduler) og social- og sundhedsuddannelserne
- Et inspirationskatalog til andre skoler
- En samlet evaluering af projektet
Materialer fra projektet
Projektets forløb, model, inspirationskatalog og evaluering kan hentes her:
- Bilag 1: Elektriker – IoT
- Bilag 2: Industritekniker – digital artefakt i virksomheden
- Bilag 3: Smed og industritekniker – fysik og matematik
- Bilag 4.1: Personvognsmekaniker, modul 1
- Bilag 4.2: Personvognsmekaniker, modul 2
- Bilag 4.3: Personvognsmekaniker, modul 3
- Bilag 4.4: Personvognsmekaniker, modul 4
- Bilag 4.5: Personvognsmekaniker, modul 5
- Bilag 5.1: SOSU – velfærdsteknologi på tværs af naturfag og uddannelsesspecifikke fag
- Bilag 5.2: SOSU – velfærdsteknologi i de danske kommuner 2022
- Bilag 5.3: SOSU – velfærdsteknologi og teknologiforståelse
- Evaluering af projekt STEM-Driiiver
- Inspirationskatalog fra STEM-Driiiver
- STEM-Driiiver-modellen
- Oplæg: Hvilken didaktisk nytænkning kræver elbiler og robotter?