Baggrund og formål for projektet
Femern Fyrtårn II udvidede indsatsen fra det første Femern Fyrtårn-projekt, der havde fokus på højt kvalificeret og specialiseret arbejdskraft til bæredygtigt byggeri og anlæg samt de erhvervspotentialer, som Femern Bælt-forbindelsen skaber. Anden fase føjede vidensamarbejder, virksomhedssamarbejder med studerende og særlige erhvervskompetencegivende kurser for studerende og lærlinge til.
Projektet havde tre hovedformål. 100 virksomheder skulle have et strategisk kompetenceløft gennem kompetenceplaner, og mindst 1000 medarbejdere skulle efteruddannes inden for bæredygtigt byggeri og de afledte erhvervspotentialer. 650 studerende og elever skulle deltage i specialiserede kurser, Case Competitions og virksomhedssamarbejder. Endelig skulle et videns- og læringscenter samle den unikke viden fra Femern-byggeriet og gøre den tilgængelig for private og offentlige aktører, både fysisk og digitalt. Centret skulle også give unge inspiration og karrierelæring inden for byggeri og anlæg.
Indsats
Projektet arbejdede med tre spor. Det første var et kompetenceudviklings- og matchmakingforløb, hvor virksomheder fik rådgivning om strategisk kompetenceudvikling, og hvor deres behov for efteruddannelse og specialiserede kompetencer blev kortlagt. Det andet spor var efteruddannelse af ufaglærte og faglærte medarbejdere til bygge- og anlægsbranchen og opkvalificering i forhold til fx dansk-tyske samarbejder og energiforsyning. Det tredje spor handlede om specialiseret arbejdskraft gennem samarbejder mellem erhvervsskoler, Erhvervsakademi Zealand, RUC og DTU.
Aktiviteter
- Modningsforløb og kompetenceplaner for virksomheder
- Kortlægning af virksomhedernes behov for efteruddannelse og specialiserede kompetencer
- Identifikation af cases til studenterprojekter i virksomheder
- Efteruddannelse af ufaglærte og faglærte medarbejdere samt udvikling af supplerende kurser
- Specialiserede kurser for studerende og elever i digitale kompetencer og teknologiforståelse i relation til den grønne omstilling
- Green Build and Construction Challenge, en årlig national konkurrence for elever og studerende med innovationsprojekter inden for bæredygtigt byggeri og anlæg
Mål
- Strategisk kompetenceløft af 100 virksomheder via kompetenceplaner
- Efteruddannelse af mindst 1000 medarbejdere inden for bæredygtigt byggeri og erhvervspotentialerne afledt af Femern
- Specialiserede kurser, Case Competitions og virksomhedssamarbejder med 650 studerende og elever
- Et videns- og læringscenter for bæredygtigt byggeri og anlæg
Nyheder om projektet
- Pioneering sustainable construction in Southern Zealand and the Islands – Europa-Kommissionen (ESF+), 2023-12-15