Baggrund og formål for projektet
Digiframe handlede om underviseres digitale kompetencer. Projektet ville styrke den enkelte lærers og undervisers personlige læringsvej og fremme et innovativt klima i uddannelsesinstitutionerne.
Projektet byggede på DigCompEdu, den europæiske referenceramme for underviseres digitale kompetencer (European Framework for the Digital Competences of Educators). Rammen blev brugt til at understøtte udviklingen af underviseres digitale kompetencer på nye måder – både nationalt og på tværs af landene i partnerskabet.
For CELF var deltagelsen en del af skolens arbejde med at integrere digitale undervisningsmetoder og -materialer stadig dybere i undervisningen.
Indsats
Projektet blev gennemført af et europæisk partnerskab med uddannelsesinstitutioner fra Belgien, Finland, Irland og Danmark under ledelse af Syntra West. Arbejdet var samlet om to hovedleverancer.
Mål
- Et 360-graders vurderingsværktøj til at kortlægge underviseres digitale kompetencer
- Et værktøj til at planlægge en personlig læringsvej, der styrker underviserens digitale kompetencer med udgangspunkt i DigCompEdu