EUD
Personvognstekniker

Personvognsteknikeruddannelsen

for dig, der interesserer dig for biler og teknologi, kan lide at finde fejl og løsninger og vil være med til at holde fremtidens biler kørende

Bevæg dig videre

EUD - TRANSPORT & MEKANIK

Personvognstekniker

På personvognsteknikeruddannelsen lærer du at arbejde professionelt med service, vedligeholdelse og reparation af moderne biler. Uddannelsen kombinerer skoleforløb med oplæring i en virksomhed, hvor du omsætter teori til praksis.

Du får viden om motorer, elektronik, diagnoseudstyr, hybrid- og elbiler, sikkerhedssystemer og kundeservice samt erfaring med moderne værkstedsteknologi. Samtidig udvikler du kompetencer inden for problemløsning, samarbejde og teknisk forståelse.

Hvis du interesserer dig for biler og teknologi og ønsker et arbejde med gode fremtidsmuligheder, er personvognsteknikeruddannelsen et oplagt valg.

Tilmeld på
optagelse.dk

Skolestart:
19. januar, 2027
9. august, 2027

Fakta

Varighed

Fra 2 år og 6 måneder til 5 år afhængig af speciale, forløb og tilvalg af EUX.

Adgangskrav

Grundskolens afgangseksamen og mindst 02 i dansk og matematik.

Mulighed for EUX

På UCE kan du tage EUX grundforløb på personvognstekniker. Ved færdiggørelsen af EUX, skal du videre til Roskilde.

Mulighed for skoleoplæring

Ja, der er mulighed for skoleoplæring på UCE.

Mulighed for oplæring i udlandet

Ja - der er mulighed for oplæring i udlandet Læs mere her

Økonomi

Du får SU på grundforløbene og når du får en uddannelsesaftale, får du lærlingeløn.

Uddannelsessted

På UCE, Kringelborg Allé 7 i Nykøbing, kan du tage hele personvognsteknikeruddannelsen.
Med grundforløb 2 kan du også starte på lastvognsmekanikeruddannelsen.

Om uddannelsen

På UCE kan du tage uddannelsen til personvognstekniker, hvis du er interesseret i biler, teknik og moderne teknologi.

Som personvognstekniker arbejder du med service, fejlfinding og reparation af biler og varevogne under 3.500 kg. Du lærer at arbejde med motorer, bremser, styretøj og elektriske systemer – samt den teknologi, der styrer moderne biler.

Uddannelsen kombinerer klassisk mekanik med avanceret teknologi, og du lærer at bruge både dine hænder og digitale værktøjer til at finde og løse fejl.

Uddannelsen passer godt til dig, der har interesse for teknik, IT og mekanik, og som kan lide at arbejde både praktisk og med fejlsøgning.

3 gode grunde til at vælge uddannelsen

Fedt læringsmiljø

Vi har inspirerende læringsmiljøer med moderne værksteder, diagnoseudstyr og praksisnær undervisning.

Fremtidsmuligheder

Bilbranchen efterspørger dygtige mekanikere, og uddannelsen giver gode jobmuligheder i hele landet.

for dig, der vil arbejde med biler, teknik og problemløsning

Arbejd med fremtidens biler

Du lærer blandt andet at arbejde med den nyeste teknologi inden for benzin-, hybrid- og elbiler.

Hold fremtidens biler kørende

På personvognsteknikeruddannelsen lærer du at servicere, reparere og fejlfinde på moderne biler. Du opbygger erfaring med værkstedsarbejde, kundekontakt og avanceret teknologi.

Tæt på faget. Tæt på virkeligheden

På personvognsteknikeruddannelsen kombinerer du teori med praktisk værkstedsarbejde. Du lærer om motorer, elektronik, fejlfinding, diagnoseudstyr og sikkerhed. Gennem praktiske øvelser udvikler du kompetencer, der gør dig klar til at arbejde professionelt med service og reparation af moderne køretøjer.

Spørgsmål og svar

Ny elev

Din første tid som elev

Skolestart

Din uddannelsesrejse starter med en spændende introperiode, hvor du lærer både skolen, undervisningen og dine nye klassekammerater at kende. Gennem sjove aktiviteter, fælles oplevelser og undervisning bliver klassen hurtigt rystet sammen.

Vi tror på, at et stærkt fællesskab er nøglen til en god tid på din uddannelse.

Du bliver en del af et fællesskab, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt.

Introtur

Kort efter opstart på grundforløbet tager vi på introtur, hvor vi har sjove aktiviteter og fælles oplevelser, der styrker fællesskabet og skaber nye venskaber.

Få hjælp til dit studievalg

Vi er klar til at fortælle meget mere om personvognsteknikeruddannelsen.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvad enten du er i tvivl om dit valg, du vil vide mere om personvognsteknikeruddannelsen eller andet.

Tina Marianne Foged
tif@uce.dk

Elevvejleder

Langt hjemmefra

Bo på vores elevhotel sammen med andre elever

Elevhotel

Elevhotellet er meget mere end en bolig under din uddannelse. Her bor du side om side med andre elever i et trygt og inkluderende miljø, hvor fællesskab, trivsel og personlig udvikling er en naturlig del af hverdagen ...>

Elevhotel

Seneste revideret d. 15. september, 2026