Fedt studiemiljø
Vi har inspirerende læringsmiljøer, der folder sig ud i både fællesarealer og undervisningslokaler.
EUX-kontoruddannelsen
for dig, der tænker i løsninger, skaber struktur og vil gøre en forskel i moderne virksomheder
EUD/EUX BUSINESS
EUX-kontoruddannelsen tager 4 år, hvor du kommer på en uddannelsesmæssig rejse med uendelige muligheder, også hvis du efterfølgende vil læse på universitetet. Du kan specialisere dig inden for jura, økonomi, revision, spedition og administration. Du lærer at forstå AI, så du kan bruge det professionelt, når du sidder i den administrative rolle, hvad enten det er i det offentlige, som i et lægehus eller på et advokatkontor.
Du lærer at små fejl kan have konsekvenser, men også hvordan du hurtigt lærer af dem. Er du god til at bevare overblikket, når der er mange opgaver på én gang, og brænder du for at hjælpe andre, så kan EUX-kontoruddannelsen være et oplagt valg.
Tilmeld på
optagelse.dk
Varighed
3 år og 5 måneder til 4 år, alt efter specialer.
Adgangskrav
Grundskolens afgangseksamen og mindst 02 i dansk og matematik.
Mulighed for EUX
Ja – du kan kun tage kontoruddannelsen som EUX, hvor du tager grundforløbene og studieåret på UCE. Du kan tage EUX hovedforløbene på ZBC i Vordingborg, Næstved eller i Ringsted
Mulighed for skoleoplæring
Ja – UCE har et samarbejde med ZBC om skoleoplæring. Hovedforløbene kan tages på ZBC i Næstved.
Mulighed for oplæring i udlandet
Ja - der er mulighed for oplæring i udlandet Læs mere her
Økonomi
Du får SU på grundforløbene, og når du har en uddannelsesaftale, får du elevløn.
Uddannelsessted
Du kan tage grundforløbene og studieåret på UCE, Merkurs Plads 1 i Nykøbing. Hovedforløbene tages på ZBC i Næstved.
På UCE kan du starte på EUX-kontoruddannelsen, hvis du er interesseret i administration, kommunikation og økonomi. Uddannelsen kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen, så du både får praktisk erfaring og mulighed for videreuddannelse.
Du lærer at arbejde med opgaver inden for sagsbehandling, kundeservice, HR og regnskab. Samtidig får du kompetencer inden for struktur, samarbejde og professionel kommunikation, som er vigtige i både private virksomheder og offentlige organisationer.
Uddannelsen passer godt til dig, der er organiseret, god til at kommunikere og har lyst til at arbejde med mennesker og administrative opgaver.
Du skal mindst have 2,0 i gennemsnit i både dansk og matematik fra grundskolens afgangsprøve i 9. eller 10. klasse og være vurderet uddannelsesparat. Hvis du ikke opfylder adgangskravene, skal du til en fælles optagelsesprøve og derefter til samtale.
For at fortsætte til hovedforløbet skal du også bestå de relevante fag og grundforløbsprøven.
Du får flere C-niveau fag på både grundforløb 1 og grundforløb 2, som skal bestås for at gå videre. Efter grundforløb 2 starter du på studieåret, hvor du har fag som erhvervsjura og kulturforståelse på C-niveau, men også dansk på A-niveau og engelsk og erhvervsinformatik på B-niveau.
På UCE arbejder du med administration, økonomi, kommunikation, AI og IT. Du lærer også om virksomhedsøkonomi, afsætning, erhvervsinformatik og organisation samt gymnasiale fag som dansk og engelsk.
Når du får en læreplads, fortsætter du uddannelsen på ZBC i Vordingborg, Næstved eller i Ringsted.
På EUX-kontoruddannelsen kan du specialisere dig indenfor:
Du lærer at arbejde med opgaver inden for sagsbehandling, kundeservice, HR og regnskab. Samtidig får du kompetencer inden for struktur, samarbejde og professionel kommunikation, som er vigtige i både private virksomheder og offentlige organisationer. Du arbejder analytisk og kreativt med fx kommunikation og erhvervsjura, hvor du lærer at analysere juridiske problemstillinger, vurdere forskellige handlemuligheder samt sikre, at løsningen overholder lovgivningen, så konflikter og risici forbygges.
Uddannelsen passer godt til dig, der er organiseret, god til at kommunikere og har lyst til at arbejde med mennesker og administrative opgaver.
Uddannelsen består af to grundforløb, et studieår, og et hovedforløb, hvor du veksler mellem skoleforløb og oplæring på en arbejdsplads.
Du har følgende fag:
Du har følgende fag:
Du har følgende fag:
Medbring gerne din egen bærbar computer til brug i undervisningen.
På studieåret skal alle elever på studietur, hvor egenbetalingen er ca. 4.000 kr.
Fedt studiemiljø
Vi har inspirerende læringsmiljøer, der folder sig ud i både fællesarealer og undervisningslokaler.
Fremtidsmuligheder
Du kan for eksempel blive sekretær hos en advokat, en læge, hos politiet og på uddannelsesinstitutioner, men du kan også vælge at læse videre.
Få løn under uddannelse og opnå administrative og kommunikative færdigheder
Gør struktur til din styrke
Du styrker din struktur og dit overblik samtidig med, du problemløser og håndterer kundeservice professionelt.
Få tingene til at ske
På EUX-kontoruddannelsen lærer du at skabe overblik, koordinere opgaver og få tingene til at lykkes i praksis.
Tæt på faget. Tæt på virkeligheden
På EUX-kontoruddannelsen møder du fag som matematik, engelsk, erhvervsøkonomi, jura og kommunikation, hvor du vil opleve fagene spille sig ind i virkelighedsnære cases, som kan omsættes til praktiske færdigheder. Du vil opleve, som uddannelsen skrider frem, at du kan løse flere komplekse opgaver, der styrker dine muligheder i fremtiden.
Du kan bruge EUX-kontoruddannelsen til spændende jobs inden for økonomi, administration, kundeservice (som fx kontorassistent, HR-medarbejder, læge- eller advokatsekretær eller som økonomimedarbejder), men kan også bruge den til videregående uddannelser inden for for eksempel jura, handel, erhvervsøkonomi og ledelse.
Efter studieåret har du det, der svarer til en HF og kan komme ind på mellemlange videregående uddannelser.
Efter hele uddannelsen har du faktisk mulighed for at søge ind på flere universiteter.
Du skal have en uddannelsesaftale for at starte på hovedforløbet. Lærepladsen er derfor en vigtig del af vejen til en uddannelse inden for kontor.
Vil du vide mere?
Kontakt:
Jonas Husmand Bak
Virksomhedskonsulent
mail: joba@uce.dk
telefon: 61 63 29 23
Kontoruddannelsen kan kun tages med EUX.. Efter studieåret, har du niveaumæssigt det, der svarer til en HF.
Når du har taget hele uddannelsen, har du desuden adgang til en række universitetsuddannelser og øger derved dine uddannelsesmuligheder.
På UCE tager du grundforløb 1 og 2 samt studieåret og har derved en EUX.
Du kan herefter vælge at læse videre eller fortsætte din kontoruddannelse, efter du har en læreplads.
Under uddannelsen får du SU eller elevløn. Som færdiguddannet afhænger lønnen af erfaring, arbejdsopgaver, arbejdssted og overenskomst.
Som kontoruddannet får du en vigtig position i virksomheder, hvor du kan arbejde indenfor politi, sygehuse, uddannelsesinstitutioner, advokatvirksomhed, shipping og meget andet.
Du kan tage grundforløbene og studieåret på UCE i Nykøbing F.
Du kan tage hovedforløbene på ZBC i Vordingborg, Næstved og Ringsted.
SU er den økonomiske hjælp, staten giver unge over 18 år, der tager en uddannelse
Ring, send en mail eller kom forbi til en snak. Elevvejlederne har tavshedspligt og kan hjælpe dig med alt lige fra:
På EUX ønsker vi at give dig de bedste muligheder for at nå dine mål – både fagligt, personligt og i forhold til din fremtidige uddannelse.
Derfor arbejder vi for et trygt og inkluderende studiemiljø, hvor der er plads til forskellighed, fællesskab og gode relationer.
Vi tror på, at man lærer bedst, når man trives, føler sig velkommen og tør engagere sig.
Hvordan er det at opleve Barcelona, Berlin, Rom, London eller Istanbul sammen med sine klassekammerater? På studieåret får du mulighed for at komme på studietur til spændende storbyer i Europa, hvor faglige oplevelser og fællesskab går hånd i hånd.
Studieturene byder på virksomhedsbesøg, kultur, seværdigheder og masser af nye indtryk. Samtidig er der tid til at udforske byen, opleve stemningen og skabe minder sammen med dine klassekammerater.
Er du fyldt 25 år, skal du som udgangspunkt tage uddannelsen som EUV – erhvervsuddannelse for voksne. Her bliver dine erfaringer og kompetencer vurderet, så du kan få et forløb, der passer til det, du allerede kan.
Der er mulighed for skoleoplæring gennem UCE’s samarbejde med ZBC, og hovedforløbene kan tages på ZBC i Vordingborg, Næstved og Ringsted
Du kan arbejde som fx kontorassistent, HR-medarbejder, læge- eller advokatsekretær eller som økonomimedarbejder.
På UCE kan du søge SPS - specialpædagogisk støtte - hvis du har ordblindhed, talblindhed, psykiske udfordringer eller et fysisk handicap. Der kan fx være hjælp til læsning og skrivning, IT-hjælpemidler, ekstra støtte i undervisningen og særlige hjælpemidler.
Målet er, at du kan gennemføre uddannelsen på lige vilkår med andre.
På EUX lægger vi vægt på, at du kommer godt igennem uddannelsen. Derfor har vi kreeret et rart og dynamisk miljø at læse lektier i, som alle kan benytte sig af.
Lektiecafeen gør lektielæsningen både nemmere og sjovere. Du kan komme i lektiecaféen, hvis der er fag, som du synes er svære og derfor gerne vil have hjælp til. Mange kommer også bare, fordi det er superhyggeligt at sidde sammen om lektielæsning og opgaveskrivning.
Typisk er der en lærer til stede, men der er også altid andre elever, som hjælper hinanden.
Stil op til elevrådet, hvis du vil være med til at komme med inputs, der gør dit uddannelsesliv endnu bedre.
Elevrådet på business diskuterer og kommer med inputs til forholdene på skolen, ligesom de kommer med idéer til aktiviteter og fællesskab på skolen.
Vil du vide mere om elevråd på business?
Kontakt:
Mathias Poulsgaard Christensen
Elevrådstovholder
mail: mapo@uce.dk
På EUX bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor der er plads til både faglig fordybelse og sociale oplevelser.
Undervisningen foregår i moderne undervisningslokaler, mens skolens fællesområder giver gode rammer for projektarbejde, gruppearbejde og hyggelige pauser.
Skolen er indrettet med hyggelige opholdsområder, komfortable sofaer og fællesrum, hvor du kan slappe af, arbejde sammen med andre eller bare hænge ud mellem timerne.
Du finder ferieoversigten her. Den kan dog være anderledes for hovedforløbselever. Læs mere her
Mere end bare skole.
I løbet af skoleåret afholder vi fester, fredagsbare og andre sociale arrangementer, hvor du kan møde elever på tværs af klasser og uddannelser.
Her er der mulighed for at skabe minder, styrke fællesskabet og få en studietid, du vil huske længe efter, du er blevet færdig med din uddannelse.
Ny elev
Din uddannelsesrejse starter med en spændende introperiode, hvor du lærer både skolen, undervisningen og dine nye klassekammerater at kende. Gennem sjove aktiviteter, fælles oplevelser og undervisning bliver klassen hurtigt rystet sammen.
Vi tror på, at et stærkt fællesskab er nøglen til en god tid på din uddannelse. Du bliver en del af et fællesskab, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt.
Du starter på grundforløb 1 og siden på grundforløb 2, hvor du går sammen med andre elever inden for detail og handel.
Kort efter opstart tager vi på introtur, hvor vi har sjove aktiviteter og fælles oplevelser, der styrker fællesskabet og skaber nye venskaber.
Vi er klar til at fortælle meget mere om EUX-kontoruddannelsen
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvad enten du er i tvivl om dit valg, du vil vide mere om EUX-kontoruddannelsen eller andet.
Langt hjemmefra
Bo på vores elevhotel sammen med andre elever
Elevhotel
Elevhotellet er meget mere end en bolig under din uddannelse. Her bor du side om side med andre elever i et trygt og inkluderende miljø, hvor fællesskab, trivsel og personlig udvikling er en naturlig del af hverdagen ...>
Elevhotel
Seneste revideret d. 15. september, 2026