Fedt læringsmiljø
Vi har inspirerende læringsmiljøer på store værksteder med autentiske øvelsesområder, hvor teorilokalet ligger helt tæt på.
Anlægs- og bygningsstruktøruddannelsen
for dig, der vil bygge noget, der holder, skabe synlige resultater og være med til at forme fremtidens samfund
EUD - BYGGERI OG ANLÆG
På struktøruddannelsen lærer du at arbejde professionelt med bygge- og anlægsprojekter. Du får indsigt i materialer, maskiner, tegninger og moderne arbejdsmetoder, samtidig med at du udvikler dine praktiske færdigheder.
Uddannelsen kombinerer skoleforløb med oplæring i en virksomhed, hvor du omsætter teori til praksis. Du lærer blandt andet at støbe fundamenter, etablere kloaksystemer, udføre belægningsarbejde og arbejde med større bygge- og anlægsprojekter.
Hvis du kan lide fysisk arbejde, teamwork og ønsker at være med til at skabe synlige resultater, er anlægs- og bygningsstruktøruddannelsen et oplagt valg.
Tilmeld på
optagelse.dk
Varighed
4-5 år afhængig af forløb og tilvalg af EUX.
Adgangskrav
Grundskolens afgangseksamen og mindst 02 i dansk og matematik.
Mulighed for EUX
Ja, du kan tage struktøruddannelsen som EUX på grundforløbene. Hovedforløbet på EUX skal tages på fx ZBC i Slagelse. EUX tager 4 år og 6 måneder til 5 år.
Mulighed for skoleoplæring
Ja, der er mulighed for skoleoplæring på UCE
Mulighed for oplæring i udlandet
Ja - der er mulighed for oplæring i udlandet Læs mere her
Økonomi
Du får SU på grundforløbene, og når du får en uddannelsesaftale, får du lærlingeløn.
Uddannelsessted
På UCE, Kringelborg Allé 7 i Nykøbing, kan du tage hele uddannelsen på nær brolæggeruddannelsen.
EUX-hovedforløb kan tages på fx ZBC i Slagelse.
På UCE kan du tage uddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør eller brolægger. Her lærer du at bygge stort og arbejde med fx broer, stadions, motorvejssammenfletninger og lufthavne. Du arbejder med maskiner som gravemaskiner, bulldozere og rendegravere, og de vigtigste materialer er beton og granit. Du lærer også, hvordan materialer skal bruges rigtigt i forhold til opgaven og den belastning, konstruktionen skal kunne holde til.
Uddannelsen passer godt til dig, der kan lide at arbejde udendørs, bruge både kroppen og hovedet og arbejde med maskiner. Du skal også kunne samarbejde med andre faggrupper, fordi struktøren ofte er en af de første på byggepladsen.
Du skal have mindst 02 i både dansk og matematik fra grundskolens afgangsprøve i 9. eller 10. klasse. Hvis du ikke opfylder adgangskravene, skal du til en optagelsesprøve og en samtale. For at gå videre til hovedforløbet skal du bestå grundforløbet, de relevante fag og de certifikater, uddannelsen kræver.
På UCE får du
På struktøruddannelsen kan du vælge mellem specialerne
Du lærer at arbejde med store bygge- og anlægsopgaver og at vælge materialer, der passer til opgaven. Du får viden om fx beton, granit, belastning, maskiner og arbejdsprocesser på byggepladsen. Du lærer at samarbejde med andre faggrupper, fordi struktøren ofte er blandt de første fagpersoner på en byggeplads.
Du lærer at etablere fundamenter, kloakker, veje, belægninger og andre konstruktioner, både store og små. Du får viden om materialer, maskiner, sikkerhed og anlægsteknik samt erfaring med planlægning og udførelse af bygge- og anlægsprojekter. Samtidig udvikler du kompetencer inden for kvalitet, samarbejde og problemløsning.
På UCE er struktøruddannelsen bygget op med et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet varer 20 eller 40 uger afhængigt af, om du kommer direkte fra grundskolen. Herefter veksler hovedforløbet mellem skoleperioder og oplæring på en arbejdsplads.
På grundforløb 1 har du følgende fag, hvis du kommer med en 9. klasse:
Du har følgende fag:
Når du er uddannet anlægsstruktør, bygningsstruktør eller brolægger, kan du arbejde i entreprenørvirksomheder eller kommuner, hvor du fx kan arbejde med anlægsarbejde, byggeri, kloakering, betonkonstruktioner og infrastrukturprojekter.
Du kan vælge at blive selvstændig eller videreuddanne dig indenfor byggeri, ledelse eller tekniske uddannelser som bygningskonstruktør, kort- og landmålingstekniker eller byggetekniker.
Med struktøruddannelsen får du et stærkt fundament for en karriere med mange muligheder.
Medbring meget gerne din egen bærbare computer til brug i undervisningen.
Du skal selv købe sikkerhedssko og arbejdstøj inden du starter på uddannelsen.
Fedt læringsmiljø
Vi har inspirerende læringsmiljøer på store værksteder med autentiske øvelsesområder, hvor teorilokalet ligger helt tæt på.
Fremtidsmuligheder
Der er stor efterspørgsel på dygtige struktører og uddannelsen giver adgang til både job og videreuddannelse, som fx bygningskonstruktøruddannelsen.
For dig, der vil bygge fundamentet for fremtiden
Skab noget, der holder i generationer
Du er med til at bygge veje, bygninger og anlæg, som mennesker bruger hver eneste dag.
Byg løsninger, der gør en forskel
Det bedste ved struktøruddannelsen er, at vi skaber noget, der holder. Vi arbejder med alt fra veje og belægning til kloakker og fundamenter, og det er motiverende at kunne se resultatet af sit arbejde vokse frem.
Tæt på faget. Tæt på virkeligheden
På struktøruddannelsen kombinerer du teori og praksis i moderne værksteder med autentiske øvelsesterræner. Du arbejder med materialer, maskiner, opmåling og konstruktioner. Gennem konkrete projekter udvikler du kompetencer, der gør dig klar til at arbejde professionelt med bygge- og anlægsopgaver, som også kan være bro- og tunnelarbejde.
På struktøruddannelsen kan du vælge mellem specialerne anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger. Det giver dig mulighed for at arbejde med forskellige typer bygge- og anlægsopgaver alt efter, hvilken retning du vælger
Du skal have en uddannelsesaftale med en virksomhed for at starte på hovedforløbet. Derfor er lærepladsen en vigtig del af vejen til at blive tømrer.
På UCE arbejder du allerede på grundforløbet med lærepladssøgning, ansøgninger og kontakt til virksomheder. En læreplads giver dig erfaring, netværk og løn under oplæringen.
Vil du vide mere?
Kontakt:
Jonas Husmand Bak
Virksomhedskonsulent
mail: joba@uce.dk
telefon: 61 63 29 23
Du kan tage uddannelsen som EUX anlægs- og bygningskonstruktør på grundforløbet.
Hovedforløbene skal tages på fx ZBC i Slagelse.
EUX er for dig, der gerne vil kombinere en praktisk erhvervsuddannelse med fag på gymnasialt niveau.
EUX struktøruddannelsen tager 4 år og 6 måneder til 5 år.
Under uddannelsen får du enten SU eller elevløn afhængigt af, hvor i forløbet du er. Som færdiguddannet tømrer afhænger lønnen blandt andet af erfaring, arbejdsopgaver, arbejdssted og overenskomst. Jobmulighederne kan variere over tid og fra område til område, men struktørfaget bruges bredt i både nybyggeri, renovering og vedligehold.
På UCE i Nykøbing F. kan du tage hele struktøruddannelsen på nær brolæggeruddannelsen.
EUX-hovedforløb kan tages på fx ZBC i Slagelse.
Stil op til elevrådet, hvis du vil være med til at komme med inputs der gør dit uddannelsesliv endnu bedre.
Elevrådet på bygge- og anlæg kommer med inputs til forholdene på skolen, ligesom de kommer med ideer til aktiviteter og fællesskab. Elevrådet har også elever fra tømrer- og mureruddannelsen.
Vil du vide mere om elevrådet på bygge- og anlæg?
Kontakt:
Simon Svensson Jensen
Elevrådstovholder
mail: sije@uce.dk
På struktøruddannelsen bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor der er plads til både faglig fordybelse og sociale oplevelser. Undervisningen foregår i moderne undervisningslokaler og autentiske værksteder, mens skolens fællesområder giver gode rammer for projektarbejde, gruppearbejde og hyggelige pauser.
Skolen er indrettet med hyggelige opholdsområder og fællesrum, hvor du kan slappe af, arbejde sammen med andre eller bare hænge ud imellem timerne.
Du finder ferieoversigten her. Den kan dog være anderledes for hovedforløbselever. Læs mere her
Er du fyldt 25 år, skal du som udgangspunkt tage uddannelsen som EUV – erhvervsuddannelse for voksne. Her tager skolen udgangspunkt i det, du allerede kan, og derfor kan forløbet ofte blive kortere. Du får en personlig uddannelsesplan, og før start bliver dine erfaringer vurderet i en realkompetencevurdering.
Hvis du ikke har en læreplads, når du er klar til hovedforløbet, er der mulighed for skoleoplæring.
På UCE kan du derfor fortsætte din uddannelse i et praksisnært miljø, mens du fortsat søger læreplads.
Skoleoplæring er med til at holde dig i gang på vejen mod svendebrevet.
Som uddannet anlægsstruktør, bygningsstruktør eller brolægger kan du arbejde med større bygge- og anlægsopgaver, betonarbejde, belægning og konstruktioner. Du bliver typisk ansat i entreprenørvirksomheder eller kommuner, og du kan også vælge at blive selvstændig.
På UCE kan du søge SPS - specialpædagogisk støtte - hvis du har ordblindhed, talblindhed, psykiske udfordringer eller et fysisk handicap. Der kan fx være hjælp til læsning og skrivning, IT-hjælpemidler, ekstra støtte i undervisningen og særlige hjælpemidler.
Målet er, at du kan gennemføre uddannelsen på lige vilkår med andre.
SU er den økonomiske hjælp, staten giver unge over 18 år, der tager en uddannelse
Ring, send en mail eller kom forbi til en snak. Elevvejlederne har tavshedspligt og kan hjælpe dig med alt lige fra:
På struktøruddannelsen ønsker vi at give dig de bedste muligheder for at nå dine mål – både fagligt, personligt og i forhold til din fremtidige karriere.
Derfor arbejder vi for et trygt og inkluderende læringsmiljø med plads til forskellighed, fællesskab og gode relationer. Vi tror på, at man lærer bedst, når man trives, føler sig velkommen og tør engagere sig.
Hos os skal alle have mulighed for at udvikle sig, bidrage til fællesskabet og føle sig som en vigtig del af uddannelsen.
Ny elev
Din uddannelsesrejse starter med en spændende introperiode, hvor du lærer både skolen, undervisningen og dine nye klassekammerater at kende. Gennem aktiviteter, fælles oplevelser og undervisning bliver klassen hurtigt rystet sammen.
Vi tror på, at et stærkt fællesskab er nøglen til en god uddannelse. Derfor bliver du en del af et miljø, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt.
Du starter på grundforløb 1 eller på grundforløb 2, alt efter hvor længe siden det er, du er gået ud af grundskolen.
Kort efter opstart tager vi på introtur, hvor vi har sjove aktiviteter og, fælles oplevelser der styrker fællesskabet og skaber nye venskaber.
Vi er klar til at fortælle meget mere om struktøruddannelsen.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvad enten du er i tvivl om dit valg, du vil vide mere om struktøruddannelsen eller andet.
Langt hjemmefra
Bo på vores elevhotel sammen med andre elever
Elevhotel
Elevhotellet er meget mere end en bolig under din uddannelse. Her bor du side om side med andre elever i et trygt og inkluderende miljø, hvor fællesskab, trivsel og personlig udvikling er en naturlig del af hverdagen ...>
Elevhotel
Seneste revideret d. 24. september, 2026