UCE > Elevhotel > Det gode fællesskab på elevhotellet

Det gode fællesskab på elevhotellet – UCE

På UCE arbejder vi sammen om at skabe et elevhotel, hvor alle føler sig trygge, respekterede og har lyst til at være en del af fællesskabet. Fællesskab handler om, at vi passer på hinanden, tager ansvar og bidrager til, at hverdagen fungerer godt for alle.

Skolens ordensregler gælder også på elevhotellet – både i og uden for skoletiden. Derudover gælder følgende retningslinjer:

Adfærd og samvær
På UCE er vi enige om, at vi:

  • behandler hinanden med respekt og åbenhed, så alle føler sig som en del af fællesskabet.
  • skaber tryghed ved at tage afstand fra mobning, vold, diskrimination og krænkende adfærd.
  • ikke optager eller deler billeder, lyd eller video uden samtykke.
  • viser hensyn ved at holde et passende lydniveau – særligt efter kl. 22.00.
  • lytter til elevhotellets personale og følger deres anvisninger.

Brug af elevhotellets faciliteter
På UCE er vi enige om, at vi:

  • efterlader køkken og fællesområder pæne og ryddelige.
  • passer godt på inventar og udstyr – det er vores fælles ansvar.
  • er opmærksomme på, at hærværk eller ødelæggelse kan medføre erstatningskrav.
  • accepterer, at personalet kan føre tilsyn med værelsets stand med respekt for personlige ejendele.

Værelser
På UCE er vi enige om, at vi:

  • holder vores værelse rent og i orden.
  • låser værelset, når vi forlader det, og er opmærksomme på, at personlige ejendele er vores eget ansvar.
  • af hensyn til brandsikkerheden ikke medbringer eller anvender egne elektriske apparater som toaster, køleskab, airfryer, kaffemaskine eller lignende.
  • ikke medbringer husdyr.
  • afleverer værelset i pæn og rengjort stand ved fraflytning.
  • respekterer, at røgalarmen er en del af brandsikkerheden og ikke må fjernes eller tildækkes.
  • lader installeret WiFi-udstyr sidde, som det er opsat, og undlader at flytte eller ændre det.

Rygning, rusmidler og alkohol
På UCE er vi enige om, at vi:

  • kun ryger i de udpegede områder og uden for skoletiden.
  • holder elevhotellet fri for rusmidler og euforiserende stoffer.
  • ikke opbevarer eller indtager alkohol på elevhotellet.
  • samarbejder med personalet ved mistanke om brug eller besiddelse af ulovlige stoffer.

Sundhed og sikkerhed
På UCE er vi enige om, at vi:

  • melder sygdom til både skole og elevhotel inden kl. 8.00 – gerne via SMS.
  • kontakter personalet, hvis en beboer har brug for læge eller anden hjælp.
  • byder gæster velkommen i dagtimerne og sikrer, at de forlader elevhotellet senest kl. 22.00.
  • tager hjem i weekenden og aftaler på forhånd med elevhotellets personale, hvis du i særlige tilfælde opholder dig på elevhotellet.

Du skal desuden vide:

  • at fællesområder er videoovervåget, og at optagelser opbevares i 30 dage.
  • at skolen ikke dækker tyveri, indbo eller personskader. Beboere bør derfor selv tegne indbo- og ulykkesforsikring.

Sanktioner
Vi gør alle vores bedste for at leve op til fællesskabets regler. Hvis reglerne ikke overholdes, kan elevhotellet tage skridt for at genskabe tryghed og respekt:

  • Mundtlig eller skriftlig advarsel.
  • Midlertidig hjemsendelse.
  • Ved alvorlige eller gentagne overtrædelser kan bortvisning komme på tale.
  • Ved fraflytning eller overtrædelser kan der opkræves betaling for manglende rengøring, rygning på værelset eller ødelæggelse af inventar.

Elevhotellet
UCE – UddanelsesCenter Sydøstdanmark
Kringelborg Allé 7
4800 Nykøbing F.
54 88 88 88 (skolens hovednr.)
61 63 28 18 (elevhotellet / kl. 16.00–22.00)
uce@uce.dk

Kontaktperson:
Cecilie Flændsdal Specchio, afdelingschef
61 22 16 05
cefs@uce.dk

På elevhotellet er vi alle med til at skabe et trygt og respektfuldt fællesskab.
Derfor forventer vi, at alle, der bor på elevhotellet, følger både elevhotellets retningslinjer og skolens ordensregler.

Senest revideret d. 10. august 2026