Elever dyster om at blive de bedste iværksættere i Nakskov

23. oktober 2023

Logo for Kickstart Programme sammen med Lollands Bank og CELF

 

Hvem har den bedste forretningsidé? Det skal elever fra CELF erhvervsuddannelser i Nakskov dyste om, når Kickstart Programme lokalfinale finder sted

Fredag d. 27. oktober 2023 på CELF, Campus Nakskov – afsnit 1, Søvej 6, 4900 Nakskov 

Når lokalfinalen i Kickstart Programme – også kendt som entreprenørskab for erhvervsuddannelser – bliver afviklet, vil det være med bl.a. Lollands borgmester Holger Skov Rasmussen, filialdirektør i Lollands Bank Claus Rudi Pedersen og hotelchef for Hages badehotel Rikke Lohse. Elevhold fra forskellige afdelinger dyster i entreprenante idéer om en plads i landsfinalen den 16. november i København. Vinderne får også en iværksætterboost-workshop i samarbejde med Business Lolland-Falster.

Program:
10.30 – 10.45: Åbning af lokalfinalen v/ uddannelseschef Charlotte Maegaard Kristiansen
10.45 – 12.15:  Dommerne besøger standene og bedømmer elevernes ideer
12.15 – 13.00:  Dommerne voterer
13.00- 13.30:  Præmieoverrækkelse v/ borgmester i Lolland kommune Holger Skov Rasmussen, filialdirektør i Lollands Bank Claus Rudi Pedersen og adm. direktør hos CELF Michael Bang.

Hvad er Kickstart Programme?
Kickstart Programme er et innovations- og iværksætterforløb for elever på EUD og EUX. Her skal eleverne udvikle en innovativ idé og omsætte den til en realiserbar virksomhed.
Kickstart Programme er et undervisningsforløb, der styrker elevernes kompetencer til at skabe egen succes – som innovativ medarbejder, leder eller selvstændig.