Elever underviser elever i digital dannelse på Sophieskolen

9. august 2023

Elever sidder i en rundkreds på græsset

Eleverne på hovedforløbet til uddannelsen pædagogisk assistent har undervist alle klassetrin i digital dannelse på Sophieskolen. Det var lærerigt for alle elever – både fra folkeskolen og SOSU-skolen.


24. august 2023

Eleverne i 0.-9. klasse på Sophieskolen har den 23.-24. august haft besøg af to hold elever fra den pædagogiske assistentuddannelse (PA).

På de to dage har PA-eleverne undervist alle klassetrin om digital dannelse – som bl.a. handler om, hvordan man bedst opfører sig og navigerer på nettet.

Digital dannelse er vigtigt for alle aldersgrupper, så vi er vældigt glade for muligheden for at vores elever må komme på besøg. I en verden hvor det kan være svært at opdage farer eller intuitivt vide, hvordan man skal opføre sig online, er det nødvendigt at skolelever bliver undervist i dette.

For PA-eleverne under uddannelse er de to dage en mulighed for at afprøve de grundlæggende pædagogiske teorier fra undervisningen på deres første skoleperiode. Samtidig er det en mulighed for at gøre undervisningen mere vedkommende end blot at læse om det og fortælle hinanden om deres tanker.

På billederne kan du se pædagogisk assistentelev Katrine Wilchen Nagel undervise elever fra 2. årgang i digital dannelse på græsset ved Sophieskolen og elever på 7. årgang på Sophieskolen, som lyttede opmærksomt, da de blev undervist i digital dannelse af elever fra SOSU Nykøbing Falster.

Foto: Sebastian Balling