De er brødre, de går på uddannelse og arbejde sammen – og de deler en passion for rengøring.
Tias (19) og Oliver (28) er begge elever på serviceassistentuddannelsen på UCE i Nakskov. De suger undervisningen til sig og lærer om professionel service, rengøring, hygiejne og kundekontakt.
At nørde ned i de bedste metoder til rengøring er blevet en stor interesse for brødrene, som gerne fortæller om fx forskellen på den gode og den mindre gode rengøringsklud.
Og lillebror Tias Jakobsen bakker op.
Begge brødrene har været i praktik hos den store servicekoncern ISS, der blandt andet står for rengøringen i FLC Village – også kaldet Tunnelbyen – i Rødbyhavn, hvor cirka 1.300 arbejdere på tunnelbyggeriet bor.
Nu har både Tias og Oliver fået en læreplads hos ISS og er klar til at sørge for rene værelser til folkene på Femern-byggepladsen i deres læretid.
Er uddannelsen til serviceassistent måske også noget for dig? Se mere på https://uce.dk/eud/serviceassistent/. Her kan du få svar på alle dine spørgsmål af en vejleder, og du kan søge ind på uddannelsen.
Hvad er jeg god til? Hvor skal jeg hen? Hvilke veje derhen er interessante for mig?
Det er vigtige spørgsmål i et ungt menneskes liv. UCE hjalp tirsdag 29. september 467 elever i 6. klasse med at finde svar.
UCE bød den dag indenfor til Erhvervsskoledagen i Nykøbing F., hvor elever fra Guldborgsund Kommune fik mulighed for at afprøve en lang række ungdomsuddannelser – både dem der handler om håndværk, sundhed, service, pædagogik og de mere boglige.
Erhvervsskoledagen er en dag fuld af glade elever og masser af liv på UCE’s forskellige skoler.
Erhvervsskoledagens program tager udgangspunkt i ”Karrierelæring”, som præsenterer eleverne for de forskellige muligheder, der findes for deres vej videre i livet: https://emu.dk/grundskole/uddannelse-og-job/fra-uddannelse-til-job/karrierelaering-i-udskolingen
I år deltog 16 grundskoler: Ellekilde Skole, Sakskøbing Skole, Nysted Skole, SUNDskolen, Nørre Alslev Skole, Stubbekøbing Skole, Østerbroskolen, Eskilstrup Skole, Møllebakkeskolen, Nordbyskolen, Sophieskolen, Sydfalster Skole, Nykøbing F. Realskole, Sct. Joseph Søstrenes Skole, Skovby Friskole og Idestrup Skole.
I april 2027 holder UCE i Nakskov Erhvervsskoledag for skolerne i Lolland Kommune.
Marcipanbånd og chokoladepynt i isbad er ikke de sædvanlige ingredienser for Laura at arbejde med, når hun uddannelser sig på UCE.
Hun går på tømreruddannelsen og er mere vant til sav og hammer. Men når der er ”Fagenes Dag” griber Laura de redskaber, der skal til for at vinde dysten i samarbejde, hurtighed og præcision.
Det gør hendes gruppekammerater fra uddannelserne elektriker, fødevarer, mekanik, murer, VVS og transport også, og på den måde bliver 56 elever fra syv forskellige uddannelser rystet godt sammen.
”Fagenes dag” er sat i verden for at styrke det sociale sammenhold på UCE på tværs af uddannelserne. For tømrerne kender ikke så meget til kokkenes hverdag, og murerne og elektrikerne hænger heller ikke så meget ud sammen.
Men det gør de på ”Fagenes Dag”, hvor snakken og grinene vokser, efterhånden som grupperne samarbejder om fx at dekorere kager, bakke med en kæmpe simulator-lastbil, skrue en stikdåse rigtigt sammen og samle træet i den rette vinkel.
Laura tager dagen som en sjov og udviklende oplevelse.
For UCE’s uddannelsesdirektør Søren Vikkelsø er det en glæde at se eleverne gribe ”Fagenes dag”.
”Fagenes Dag” på UCE blev afviklet for første gang fredag 2. oktober, og den er planlagt til at vende tilbage hvert halve år.
Dagen bliver til i et samarbejde mellem UCE, de to andre erhvervsskoler U/NORD og NEG og Fonden Divers, der arbejder for at skabe stærke uddannelses- og arbejdsfællesskaber.
Vi kunne ikke være mere stolte af UCE’s Lars Corneliussen, som er kommet hjem fra Skills-verdensmesterskabet i Kina med den flotteste 5. plads og en “Medal of Excellence”. Et bevis på, at Lars leverer faglighed i absolut verdensklasse.
Det er en faglighed, han til hverdag viser både i tømrerværkstedet på UCE og i Kihls Byggefirma i Væggerløse, hvor Lars er lærling.
Lars er EUX-tømrer, og det betyder, at han i løbet af sin uddannelse på UCE både tager en studentereksamen og en tømreruddannelse.
EUX forener det praktiske og det boglige på en måde, der minder en del om den EPX-uddannelse, der træder i kraft i 2030. Lars og mange andre elever på UCE går allerede den vej, hvor eleven ikke vælger imellem, men forener sine evner i én solid uddannelse.
Der er ekstra gang i smedeværkstedet på UCE Campus Nakskov for tiden. Hele 30 elever fra forskellige hold arbejder side om side med svejsning, metalbearbejdning, konstruktionsteknik, tegningsforståelse og kvalitetskontrol.
Eleverne får erfaring med moderne værktøjer og maskiner og udvikler kompetencer inden for problemløsning, samarbejde og teknisk forståelse.
Det er rigtig gode dage i værkstedet.




En sky af svejsegnister springer fra Sebastians arbejdsstation. Han er ved at lægge sidste hånd på en opgave i værkstedet på UCE Nakskov, og han har selv tegnet, konstrueret og samlet sin personlige udgave af opgaven.
Det er netop den frihed til at finde sine egne veje, 21-årige Sebastian Petersen godt kan lide ved sin smedeuddannelse.
Han har tidligere taget en studentereksamen, og nu fortsætter han sin uddannelse på UCE Campus Nakskov med læreplads først på Nakskov Sukkerfabrik og næste år hos BM-Industriteknik A/S.
Han er inspireret af, at både hans svigerfar og svoger er smede, og de har åbnet Sebastians øjne for de mange muligheder han har som faglært.
Er uddannelsen til smed også noget for dig? Se mere og søg ind på https://uce.dk/eud/smed/, her kan du også komme i kontakt med en vejleder, der kan svare på alle dine spørgsmål.
Tanken om flodbølger, tørke og kollaps af økosystemer skræmmer unge. Ifølge både nationale og internationale undersøgelser lider unge i høj grad af klimaangst. Det påvirker deres tro på fremtiden og deres mentale helbred.
Men hvis de unge får følelsen af, at de selv kan gøre noget ved klimaforandringerne – og især hvis de kan gøre noget sammen med andre unge – kan det give dem håbet tilbage.
Det er idéen bag den bæredygtigshedscamp, som samler 125 unge fra Danmark, Polen, Litauen og Tyskland i Nykøbing F.
Fra 21. til 23. september arbejder de unge sammen i projektet SCONE – Sustainability Cooperation Network in the South Baltic.
De skal blandt andet på fotosafari, besøge Femern-byggeriet og Sagnlandet Lejre, og de skal knække gåder i UCE’s eget Escape Room på Merkurs Plads, hvor de danske gymnasieelev-værter har deres hverdag.
FAKTA:
En af de større internationale undersøgelser af unges klimaangst stammer fra The Lancet Planetary Health i 2021. Her viser resultaterne, at 60 procent af de 16-25-årige i 10 lande er ekstremt bekymrede for klimaforandringer, og to tredjedele er triste og/eller nervøse, når de tænker på fremtiden.
I 2023 udgav Ugeskrift for Læger ”Klimaforandringer og mental sundhed”, der undersøger sammenhængen især blandt unge. https://ugeskriftet.dk/videnskab/klimaforandringer-og-mental-sundhed.
Projektet SCONE: https://www.celf.dk/scone/ er finansieret af Interreg South Baltic Programme – et EU-støttet samarbejdsprogram, der har til formål at styrke udviklingen og samarbejdet i kystområderne omkring den sydlige del af Østersøen.
Når man møder sin gamle gymnasieklasse, bliver man næsten som en 18-årig igen. Også selvom der er gået 30 år.
Sådan havde et hold gamle elever fra Handelsgymnasiet det i lørdags, da de kom rejsende fra nær og fjern for at fejre deres 30 års studenterjubilæum.
Deres lærer, Bjørn Nordahl Eriksen, var naturligvis også med, og han husker klassen vældig godt.
– De lavede landets næsthøjeste gennemsnit i faget afsætningsøkonomi det år. Det er en oplevelse, man som lærer ikke glemmer, fortæller Bjørn, der nød gensynet med årgang 1996.
Klassen var hans første som nyansat lektor på den daværende Nykøbing Falster Handelsskole.
Mange af eleverne havde ikke set hinanden siden studenterdagene, så der blev snakket på livet løs, og gamle minder blomstrede. Efter gensynet på skolen på Merkurs Plads mødtes klassen privat og festede videre til den lyse morgen.
Præcis som de gjorde det, da de var 18 år
En ny IT-café til eleverne på UCE tilbyder hjælp til computer-bøvl på en pædagogisk måde. Hver uge kan elever få hjælp til alt fra printer-knas, over program-problemer til password-kaos.
Underviser og udviklingskonsulent Casper Kjær Pedersen er café-vært, og han lægger med sin pædagogiske tilgang og stædighed problemerne ned et ad gangen.
Han er bekymret for, at elever kan give op – og i værste fald droppe ud af deres uddannelse – hvis de føler sig alene med computerproblemer. Eller hvis de tror, at de er de eneste, der fx ikke kan overskue Moodles mange funktioner.
Fakta:
IT-caféen holder til i Læringscenter på SOSU-skolen på Vestensborg Allé i Nykøbing F., hvor alle er velkomne mandage mellem klokken 14.00 og 15.30. Skoles ansatte kan også bruge caféen.
IT-caféen er et supplement til UCE’s it-afdeling, der naturligvis også hjælper med computer-problemer.
Caféen har kaffe på kanden og tilbyder hjælp til næsten alle computer-problemer – dog ikke reparationer.
Planerne er, at IT-caféen udbredes til UCE’s øvrige adresser senere. Indtil videre kan man bestille en pop-up it-café i Vordingborg eller Nakskov efter behov.
Når telefonen ringer på Nykøbing F. Teater, er det ofte Alberte, der svarer og går i gang med at hjælpe kunderne med deres ærinder. Som ansat i teatrets administration bruger 24-årige Alberte Grindsted sit talent for at organisere, planlægge og strukturere.
Hun tog en EUX Business-eksamen i 2020 og er siden blevet udlært kontorassistent med speciale i offentlig administration via en læreplads i forskellige afdelinger i Guldborgsund Kommune. Alberte er uddannet inden for blandt andet budgetlægning, personaleforhold og forvaltning af tilskud og puljer til det lokale foreningsliv.
Nu er den administrative side af teaterverdenen, det gælder.
Hun er født med rygmarvsbrok, og hendes kontoruddannelse har taget lidt længere tid end normalt. Undervejs har Alberte i samarbejde med kommune og arbejdsgiver fundet frem til, hvilke skånebehov hun har for at kunne trives på arbejdsmarkedet med sit handicap.
På længere sigt vil Alberte måske benytte sig af de muligheder for at læse på en videregående uddannelse, som EUX Business åbner for.
FAKTA
EUX Business er en to-i-en-uddannelse
Er EUX Business også noget for dig? Se mere her: https://www.celferhvervsuddannelser.dk/uddannelser/eux-business/ og kontakt gerne vejleder Patricia Jørgensen på telefon 51 85 40 83 eller mail psjo@celf.dk, hvis du har spørgsmål.
Næste side »